jem & fix

Webtilgængelig e-handel med jem & fix

jem & fix hylder og støtter det lokale engagement og støtter f.eks. “fix selv” projekter, hvor lokale indsjæle lægger frivillige timer i foreninger, klubber og andre fællesskaber. I kan læse mere om jem & fix’ støtteprojekter her: jem & fix støtteprojekter Derudover støtter jem & fix det frivillige arbejde i Røde Kors – læs mere her: Sponsorater

Derfor lå det også til “højrebenet” for jem & fix at gå engageret ind i arbejdet med at sikre webtilgængeligheden af deres e-handelsløsning. Deres CSR profil og sociale engagement var en af drivkræfterne i arbejdet med tilgængelighed.

Og så var der selvfølgelig også tilgængelighedsloven for produkter og tjenester, der stiller krav om tilgængelighed for bl.a. e-handelsløsninger. Tilgængelighedsloven stiller krav om, at alle e-handelsløsninger skal være tilgængelige for alle, også personer med en funktionsnedsættelse – et handicap, en midlertidig funktionsnedsættelse eller en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Det drejer sig om en større gruppe af potentielle kunder, så derfor er der selvfølgelig også en forretningsmæssig værdi i at overholde lovgivningen.

jem & fix kontaktede Inqlude IT og efter et kort møde og en introduktion til teamet hos jem & fix, der arbejder med udvikling af deres e-commerce løsning, var vi klar til at gå i gang.

Inqlude IT og jem & fix fik defineret “scope” for testen – hvilke sider, indhold og funktioner skulle være omfattet af testen for at sikre, at alle forskellige typer af indhold og funktioner var dækket.

Inqlude IT gennemførte testen med særligt fokus på at finde og søge produkter, produktblade, håndtering af indkøbskurv og tjek-ud flowet inklusiv levering og betaling.

Inqlude IT konstaterede, at jem & fix’ e-handelsløsning havde en høj kvalitet, men var også “ramt” af nogle af de typiske tilgængelighedsproblemer, som vi ser på mange e-handelsløsninger.

Resultatet blev en grundig og detaljeret testrapport med uddybende beskrivelse af hvert enkelt tilgængelighedsproblem:

  • Hvilket problem er der tale om. og hvilket krav i loven er det et brud på?
  • Hvem er det et problem for, og hvordan viser det sig i anvendelsen af løsningen?
  • Hvor alvorligt er problemet – forhindrer det brugen eller er det mere en irritationsfaktor
  • Hvilket eller hvilke elementer har problemet?
  • Hvad er mulige løsninger på problemet?

Testrapporten blev gennemgået grundigt med udviklerne hos jem & fix, der fik et værdifuldt kompetenceløft i forbindelse med gennemgangen. Efterfølgende var udviklerne i stand til gennemføre de nødvendige rettelser på egen hånd med kun lidt support fra eksperterne fra Inqlude IT.

jem & fix har nu taget arbejdet med tilgængelighed fuldt til sig og har indarbejdet tilgængelighed i deres udviklingsproces på linje med alle andre kvalitets- og forretningsparametre.

For at sikre tilgængeligheden fremadrettet har jem & fix og Inqlude IT aftalt et løbende abonnement på tilgængelighed – en såkaldt tryghedspakke, hvor Inqlude IT løbende monitorerer tilgængeligheden og hjælper med at sikre, at den lovpligtige tilgængelighedserklæring er opdateret og overholder lovens krav.

jem & fix har endvidere valgt at investere i sin egen licens til Accessibility Cloud, der er et af de bedste værktøjer på markledet til at understøtte arbejdet med tilgængelighed. Læs mere om fordelene ved Accessibility Cloud her: Accessibility Cloud hos Inqlude IT

Det har jem & fix fået lavet

Fuld tilgængelighedstest

jem & fix har fået lavet fuld tilgængelighedstest af hele deres e-handelsløsning. Scope for testen var bl.a. forsiden, søgning efter produkter, produktkategorier, produktsider, søgning efter butikker med åbningstider, kundeservice, fix det selv vejledninger, værd at vide, huskeseddel, tjek-ud flow, Mit jem & fix, nyhedsbrev, e-avis, cookiebanner og jobuniverset.

Rådgivning og support

Vi har gennemgået testresultaterne og ydet support til udviklerne hos jem & fix. Vi har hjulpet med at sikre de mest optimale løsninger, der tilgodeser alle kunder i jem & fix' webshop.

Tryghedspakke

Vi arbejder fremadrettet tæt sammen med jem & fix om at sikre, at den videre udvikling af deres e-handelsløsning fortsat overholder tilgængelighedsloven med en såkaldt "tryghedspakke", hvor vi løbende tjekker tilgængeligheden og sikrer, at deres lovpligtige tilgængelighedserklæring er fuldt opdateret og i overensstemmelse med lovgivningen.

Accessibility Cloud

jem & fix har sin egen licens til Accessibility Cloud. Her er der opsat automatisk scanning af hele deres webshop med notifikationer, hvis der pludselig skulle opstå nye tilgængelighedsissues. Derudover dokumenteres alle manuelle evalueringer / monitoreringer, så der er fuld sporbarhed af webshoppens tilgængelighedsstatus.

Har du behov for at få styr på tilgængeligheden? Eller er du blot nysgerrig efter at høre med om emnet?

Kontakt os via mail, telefon eller book et møde​

Billede af Orla Pedersen