Kræftens Bekæmpelse

Webtilgængelighed gavner alle brugere

Mange virksomheder vil gerne gøre deres hjemmeside webtilgængelig, selv om de ikke er forpligtet til det. For webtilgængelighed gavner alle brugere og kunder og vidner om virksomhedernes sociale profil.

Det har vi eksempelvis oplevet hos Kræftens Bekæmpelse.

Seniorkonsulent for SEO, webanalyse og AI Jacob Norin Faarborg fortæller sådan her om samarbejdet:

”Vi har arbejdet på at gøre alle vores digitale løsninger tilgængelige for alle, selv om det kun er webshoppen, der er underlagt loven.

Dels matcher det organisationens DNA at tage sociale hensyn, og dels har flere i vores målgruppe brug for det hensyn. Enten fordi de er oppe i årene og måske har dårligt syn, eller fordi de har svært ved at bruge en mus, da rystelser kan være en senfølge efter behandling af kræft.

Og måske bliver vi som NGO også omfattet af loven på et tidspunkt, og så kan vi jo lige så godt være på forkant.

Vores domæne rummer hele 5 forskellige løsninger, som vi har lavet individuelle løsninger til. Eksempelvis på Cancerforum, hvor brugerne kan skrive sammen og udveksle tanker og erfaringer om livet med kræft, og her skal de validere, hvem de er med MitID.

Overordnet set går 3 elementer igen mange steder på sitet nu: Det er blevet meget lettere at læse teksterne, fordi vi nu bruger tydeligere kontraster. Og så har vi sikret, at det meste indhold på www.cancer.dk kan tilgås med skærmlæser og benyttes via tastaturet, hvis man ikke kan bruge musen.

Udover at siden nu er blevet meget nemmere at bruge for alle, er det også blevet lettere for Google og AI søgeagenterne at crawle vores indhold, så vores sider lettere bliver fundet – og vist, når nogen søger. Bl.a. fordi vi nu har alt-tekster på alle billederne og gode linktekster, ligesom hierarkiet i overskrifterne nu er tydeligt med H1’ere og H2’ere.

Så siden er ikke blevet dårligere af at blive tilgængelig for alle. Tværtimod.

Samarbejdet med Inqlude IT har været supergodt.

Det er jo ikke ualmindeligt, at IT-projekter ændrer sig undervejs, og hvis vi har haft brug for at flytte aftaler, har Inqlude IT været meget fleksible. Også hvis vi har haft brug for at flytte aftaler med få dages varsel – eller at få noget testet hurtigt.

Samtidig har Inqlude IT haft stort fokus på ressourceforbruget i de forskellige løsninger og har tit anbefalet de mindst indgribende løsninger. Derfor fortsætter vi selvfølgelig samarbejdet, så vi løbende kan sikre, at vores digitale løsninger bliver ved med at være tilgængelige for alle.”

Jacob Norin Faarborg
Seniorkonsulent for SEO, webanalyse og AI

Det har Kræftens Bekæmpelse fået lavet

Fuld tilgængelighedstest

Kræftens Bekæmpelse har fået lavet fuld tilgængelighedstest af alle deres nye digitale løsninger - cancer.dk, Cancerforum, Stafet for livet, Frivilligløsningen og deres webshop. Kun webshoppen er omfattet af lovgivningen, men Kræftens Bekæmpelse har alligevel valgt at invester i tilgængelighed for alle deres digitale løsninger.
Næste skrift i samarbejdet er at få testet deres nye app for personer i overgangsalderen.

Rådgivning og support

Vi har gennemgået og ydet support til både medarbejdere hos Kræftens Bekæmpelse og udviklere hos deres IT leverandør, så vi har hjulpet med at sikre de mest optimale løsninger, der tilgodeser alle medlemmer og brugere hos Kræftens Bekæmpelse.

Tryghedspakke

Vi arbejder tæt sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sikre, at den videre udvikling af deres løsninger fortsat overholder tilgængelighedsloven og drøfter nu muligheden for en "tryghedspakke", hvor vi løbende tjekker tilgængeligheden og sikrer, at deres lovpligtige tilgængelighedserklæring er fuldt opdateret og i overensstemmelse med lovgivningen.

Har du behov for at få styr på tilgængeligheden? Eller er du blot nysgerrig efter at høre med om emnet?

Kontakt os via mail, telefon eller book et møde​

Billede af Orla Pedersen