Tilgængelighedsloven for private virksomheder
Lov for private virksomheder
Den 28. juni 2025 trådte tilgængelighedsloven for produkter og tjenester i kraft for private virksomheder i Danmark. Det betyder, at mange virksomheder nu skal sikre, at deres digitale løsninger kan bruges af alle.
Hvis din virksomhed sælger produkter eller digitale tjenester til forbrugere, gælder loven højst sandsynligt for dig.
Hvad er tilgængelighedsloven?
Tilgængelighedsloven er den danske version af EU’s tilgængelighedsdirektiv, også kaldet European Accessibility Act (EAA). Formålet er at sikre, at alle mennesker kan bruge digitale løsninger på lige vilkår.
For private virksomheder betyder det, at bestemte produkter og tjenester skal være tilgængelige for personer med for eksempel nedsat syn, hørelse eller motorik. Det handler om at fjerne barrierer i digitale løsninger som hjemmesider, apps og selvbetjening.
Hvem er omfattet?
Loven gælder for private virksomheder, der tilbyder udvalgte produkter og tjenester til forbrugere. Det gælder blandt andet webshops, bank- og betalingstjenester, streamingtjenester og visse digitale løsninger inden for transport og hardware.
Tidligere var krav om tilgængelighed primært rettet mod offentlige myndigheder. Det er ikke længere tilfældet. Fra juni 2025 gælder der tilsvarende krav for private virksomheder inden for de områder, der er omfattet.
Mindre virksomheder kan være undtaget. Hvis din virksomhed har færre end 10 ansatte og en årlig omsætning under 2 millioner euro, vil du som udgangspunkt ikke være omfattet.
Hvad kræver loven konkret?
Loven tager udgangspunkt i standarden EN 301 549, som er den internationale standard for webtilgængelighed. Den beskriver, hvordan digitale løsninger skal bygges, så alle kan bruge dem. En væsentlig del af standarden refererer direkte til WCAG – Web Content Accessibility Guidelines.
I praksis betyder det, at din hjemmeside eller app skal være nem at forstå og bruge for alle. Den skal fungere med tastatur, indhold skal kunne læses op af hjælpemidler, og tekst og design skal være tydeligt. Videoer skal for eksempel have undertekster, og billeder skal have beskrivelser.
Hvad sker der, hvis du ikke overholder loven?
Erhvervsstyrelsen og relevante myndigheder fører tilsyn med loven. Hvis din virksomhed ikke lever op til kravene, kan du blive bedt om at rette fejlene. I sidste ende kan det føre til bøder og nedlukning af din tjeneste i hele EU markedet
Der er også en forretningsmæssig side. En stor del af befolkningen lever med en form for funktionsnedsættelse. Hvis dine digitale løsninger ikke fungerer for dem, kan du miste kunder og tillid.
Hvornår gælder loven fra?
Loven trådte i kraft den 28. juni 2025. Nye produkter og digitale tjenester skal leve op til kravene fra denne dato.
Sådan hjælper Inqlude IT
Hos Inqlude IT hjælper vi private virksomheder med at leve op til tilgængelighedsloven.
Vi hjælper dig allerbedst, hvis vi kommer med fra starten i din udviklingsproces. Her kan vi hjælpe med at sikre, at designoplægget til udviklerne er opmærket, så løsningen fra starten bliver tilgængelig. Vi hjælper dig undervejs med at sikre, at der ikke opstår tilgængelighedsproblemer i udviklingsforløbet.
Hvis du har eksisterende løsninger, som skal gøres tilgængelige, gennemgår vi disse og finder de steder, hvor de ikke er tilgængelige. Derefter hjælper vi med at rette fejlene og prioritere indsatsen, så du kommer i mål på en effektiv måde.
Du behøver ikke selv have styr på reglerne. Vi hjælper dig hele vejen.
Kontakt os, hvis du vil høre, hvad loven betyder for din virksomhed.
Gratis test af din webtilgængelighed
Overholder jeres hjemmeside loven? Det kan vi give dig svaret på ved at lave en hurtig og effektiv tilgængelighedstest for dig.
Se et udvalg af vores cases
Vi rykkede hurtigere på webtilgængelighed på 3-4 måneder, end vi havde gjort i de foregående 2 år
“Vores udgangspunkt var, at vi skulle overholde loven. Men det blev hurtigt tydeligt for os, hvor mange brugere, der er omfattet af loven. Det er jo ikke ”kun” handikappede, men en stor gruppe af personer med f.eks. en midlertidig eller aldersbetinget funktionsnedsættelse. Det forlyder, at det er op mod 20% af befolkningen.”
Online supermarked er nu åbent for alle
Som Danmarks største onlinesupermarked vil vi selvfølgelig gerne tage et socialt ansvar. Samtidig er vores fokus på friktionsfrit indkøb rykket helt ind i centrum af vores nye forretningsstrategi, så vi i de kommende år kommer til at gøre det endnu nemmere for alle at handle hos os”.
Så nu har vi ændret hele motoren bag, så tilgængeligheden fremover er tænkt ind fra start. Ikke noget, vi tænker ind til sidst. Og det er blevet meget nemmere for os selv at lave ændringer løbende.
Webtilgængelig e-handel med jem & fix
For jem & fix lå det lige til “højrebenet” at gå engageret ind i at skabe en tilgængelig webshop, der tilgodeser alle deres kundegrupper – også kunder med en funktionsnedsættelse. jem & fix er drevet af deres CSR profil samt et generelt ønske om at stille alle lige i den digitale verden.
Samarbejdet med Inqlude IT gav konstruktiv fokus på tilgængeligheden, og teamet hos jem & fix fik et solidt kompetenceløft, der har gjort dem i stand til at arbejde selvstændigt med sikring af webtilgængeligheden i deres webshop til gavn for alle kundegrupper.