Webtilgængelighed
Webtilgængelighed gavner alle
Hvad er webtilgængelighed?
Det er, at digitale løsninger er designet, så de er let tilgængelige og brugbare for personer med nedsat syn, hørelse, motorik eller kognition, og at mennesker, der har behov for at bruge forskellige teknologiske hjælpemidler, kan gøre det. Eksempelvis mobiltelefoner, skærmlæsere og tastaturnavigation.
Lov om webtilgængelighed for offentlige myndigheder trådte i kraft d. 23. september 2018. I første omgang gjaldt loven kun for offentlige myndigheder.
Men den 28. juni 2025 trådte en tilsvarende lov i kraft for private B2C-virksomheder, nemlig tilgængelighedsloven for produkter og tjenester.
Formålet er brugervenlighed for alle på hjemmesider og andre digitale tjenester.
Tilgængelighedsloven omfatter krav til en række produkter og tjenester, herunder digitale løsninger, der skal gøres tilgængelige for personer med handicap og funktionsnedsættelser. Det omfatter tjenester, som e-handel, e-bøger, banktjenester, telefontjenester, rejseinformation og streamingtjenester.
Derfor skal webtilgængelighed fremover indgå på lige fod med brugervenlighed i design og udvikling af websteder, selvbetjeningsløsninger og mobilapplikationer.
Retningslinjer og rammer for webtilgængelighed
Vil I sikre, at jeres løsninger lever op til alle krav, kan I følge den senest opdaterede version af Web Content Accessibility Guidelines, WCAG 2.1 / WCAG 2.2, som fastsætter specifikke krav og anbefalinger til, hvordan man kan gøre en webside eller applikation mere tilgængelig.
Grundlaget for lovgivningen for både offentlige myndigheder og private B2C virksomheder er standarden, EN 301549. Denne standard refererer for en stor del direkte til WCAG, medmindre der er tale om specialiserede systemer som f.eks. tovejs videokommunikation og forfatterværktøjer. Så til de fleste praktiske formål er det WCAG retningslinjerne, I skal have fokus på.
Overholder I disse retningslinjer, kan I gøre det lettere for alle – og især for personer med funktionsnedsættelser – at bruge internettet og få adgang til jeres online information og -tjenester.
Hvem får glæde af webtilgængelighed?
Digitaliseringsstyrelsen har lavet en informativ video med gode eksempler på, hvad tilgængelighed betyder for mennesker uden syn, farveblinde og personer med nedsat hørelse.
Der er masser af fornuft – og penge – i at lave inkluderende, tilgængelige webløsninger. Det kommer alle til gavn.
Jeres fordele ved at arbejde med tilgængelighed
I opnår en række fordele, når jeres digitale løsninger er tilgængelige for alle:
Inklusion og ligestilling
Webtilgængelighed sikrer, at alle brugere, inklusive dem med fysiske eller kognitive udfordringer, kan få adgang til og navigere på jeres digitale platforme. Det betyder, at jeres tjenester og informationer bliver tilgængelige for alle – også for op mod de 20 % af den danske befolkning, der benytter hjælpeteknologier som tekstforstørrelse, tastaturnavigation og skærmlæsere. Ved at designe tilgængelige websteder fremmer I inklusion og ligestilling i det digitale rum.
Bedre brugeroplevelse
Webtilgængelighed forbedrer den samlede brugeroplevelse for alle brugere. Funktioner som klar navigation, tydelige skrifttyper og god kontrast er ikke kun til gavn for personer med handicap, men forbedrer også oplevelsen for andre brugere, hvilket kan føre til længere besøg og lavere afvisningsprocent.
SEO og Google-rangering
Tilgængelige websteder har en tendens til at rangere bedre på søgemaskiner som Google. Dette skyldes, at tilgængelighedsprincipper ofte overlapper med bedste praksis for SEO, som struktureret indhold og alternative tekster til billeder. Alene det, at de besøgende bliver i længere tid på hjemmesiden, kan gavne jeres placeringer, fordi det bekræfter, at brugerne har en god oplevelse på sitet.
I overholder loven
Mange lande, herunder Danmark, har en lovgivning, der stiller krav om webtilgængelighed for offentlige og visse private webløsninger. Ved at sikre, at jeres digitale løsninger er tilgængelige, undgår I juridiske problemer og potentielle bøder. Desuden sender det et positivt signal om, at I tager ansvar og følger gældende lovgivning.
Øget trafik
Ved at gøre jeres digitale løsninger tilgængelige når I ud til flere kunder, hvilket kan føre til øget trafik og potentielt højere indtægter. Op mod hver femte kunde har potentielt ikke adgang til jeres løsninger, hvis hjemmesiden ikke er tilgængelige for dem.
Branding
Styrk jeres brand ved at vise, at I tager social ansvarlighed seriøst og er engageret i at skabe lige muligheder for alle. Skab positive associationer til jeres brand, som inklusion og ligestilling. Desuden forbedrer en tilgængelig platform brugeroplevelsen, hvilket kan resultere i bedre kundetilfredshed og loyalitet.
I sparer tid og penge
Når flere kan betjene sig selv online, sparer I mandetimer i kundeservice. Samtidig foretrækker mange at betjene sig selv, når det passer dem i stedet for at ringe i jeres telefontid.
Styrket internationalisering
Særligt hvis I overvejer at ekspandere til udlandet, er det vigtigt, at I tænker internationale regler for webtilgængelighed ind tidligt. Især hvis I gerne vil sælge i USA, for amerikanske virksomheder har arbejdet med webtilgængelighed i en årrække. Det giver dem i dag en potentiel stor konkurrencefordel på det europæiske marked.
Medarbejdermotivation
Vi oplever, at medarbejdere motiveres af at understøtte inklusion – både på arbejdspladsen og for de kunder, som virksomheden lever af. Det er altid på grund af manglende viden om tilgængelighed, hvis man udvikler ikke-inkluderende løsninger.
Her kan du se, hvilke tjenester der er omfattet af lovgivningen
Tilgængelighedsloven omfatter tilgængelighedskrav til både produkter og tjenester, der leveres til forbrugere. Her forstås en “forbruger” ifølge tilgængelighedsloven som enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når det ikke sker som led i vedkommendes erhverv. Altså gælder tilgængelighedskravene ikke for produkter og tjenester, der anvendes af personer som led i deres arbejde. Og de gælder heller ikke for handel mellem virksomheder.
Tilgængelighedsloven gælder for virksomheder, som handler med følgende produkter, som anvendes af forbrugere:
- Computere, tablets og smartphones
- Betalingsterminaler
- Selvbetjeningsterminaler, f.eks. billetautomater og automater til check-in
- Pengeautomater
- Routere og modemmer
- E-læsere
- Smart-TV og dekodere (tv-bokse)
Loven retter sig derudover imod virksomheder, der leverer disse tjenester til forbrugere:
- Tv- og streamingtjenester
- E-bøger
- E-handelstjenester
- Forbrugerorienterede banktjenester
E-handel er her forstået helt generelt som enhver tjeneste, hvor en forbruger kan foretage et køb eller indgå en aftale. Det er altså traditionelle webshops, men også forsikringsselskaber mm, hvor man kan handle online. Også NGO’er og foreninger kan blive opfattet som erhvervsdrivende og dermed være omfattet af lovgivning.
Hvor finder du info om loven og vejledninger
Generelt om kravene til tilgængelighed: Læs mere via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Generelt om tilgængelighedskravene
Produkter – Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning om tilgængelighed for produkter
E-handelstjenester: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for e-handelstjenester
E-bøger: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for e-bøger
Forbrugerorienterede banktjenester Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for banktjenester
Hvem er undtaget tilgængelighedsloven?
Det er mikrovirksomheder, som har en samlet omsætning eller balance på under 2 mio. euro årligt, og som samtidig aflønner mindre end 10 årsværk. Også B2B-virksomheder er undtaget.
Herudover kan en tjeneste undtages fra reglerne, hvis ændringerne ville kræve en uforholdsvis stor investering, eller hvis tilgængelighedskravene vil kræve en decideret ændring af tjenesten eller produktet.
Du kan se konkrete eksempler og læse mere om reglerne for at blive undtaget her på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Undtagelser fra tilgængelighedsloven
Her kan du læse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at føre tilsyn med overholdelse af tilgængelighedsloven: Tilsynsmyndigheder
Du har som ejer af et produkt / en tjeneste pligt til at indberette, hvis produktet / tjenesten ikke lever op til tilgængelighedsloven. Læs mere her: Orienteringspligt
Hvad siger loven?
For private B2C virksomheder: Læs evt. mere om loven om tilgængelighed for produkter og tjenester hos Sikkerhedsstyrelsen, som er ansvarlige for at implementere loven og føre tilsyn med overholdelse.
For offentlige myndigheder: Læs evt. mere om webtilgængelighedsloven hos Digitaliseringsstyrelsen, som er ansvarlige for at implementere loven og føre tilsyn med overholdelse.
