Webtilgængelighed
Webtilgængelighed gavner alle
Hvad er webtilgængelighed?
Det er, at digitale løsninger er designet, så de er let tilgængelige og brugbare for personer med nedsat syn, hørelse, motorik eller kognition, og at mennesker, der har behov for at bruge forskellige teknologiske hjælpemidler, kan gøre det. Eksempelvis mobiltelefoner, skærmlæsere og tastaturnavigation.
Lov om webtilgængelighed for offentlige myndigheder trådte i kraft d. 23. september 2018. I første omgang gjaldt loven kun for offentlige myndigheder.
Men den 28. juni 2025 trådte en tilsvarende lov i kraft for private B2C-virksomheder, nemlig tilgængelighedsloven for produkter og tjenester.
Formålet er brugervenlighed for alle på hjemmesider og andre digitale tjenester.
Tilgængelighedsloven omfatter krav til en række produkter og tjenester, herunder digitale løsninger, der skal gøres tilgængelige for personer med handicap og funktionsnedsættelser. Det omfatter tjenester, som e-handel, e-bøger, banktjenester, telefontjenester, rejseinformation og streamingtjenester.
Derfor skal webtilgængelighed fremover indgå på lige fod med brugervenlighed i design og udvikling af websteder, selvbetjeningsløsninger og mobilapplikationer. Ønsker du at læse mere om hvordan du selv tester webtilgængelighed: Læs mere her.
Retningslinjer og rammer for webtilgængelighed
Vil I sikre, at jeres løsninger lever op til alle krav, kan I følge den senest opdaterede version af Web Content Accessibility Guidelines, WCAG 2.1 / WCAG 2.2, som fastsætter specifikke krav og anbefalinger til, hvordan man kan gøre en webside eller applikation mere tilgængelig.
Grundlaget for lovgivningen for både offentlige myndigheder og private B2C virksomheder er standarden, EN 301549. Denne standard refererer for en stor del direkte til WCAG, medmindre der er tale om specialiserede systemer som f.eks. tovejs videokommunikation og forfatterværktøjer. Så til de fleste praktiske formål er det WCAG retningslinjerne, I skal have fokus på.
Overholder I disse retningslinjer, kan I gøre det lettere for alle – og især for personer med funktionsnedsættelser – at bruge internettet og få adgang til jeres online information og -tjenester.
Hvem får glæde af webtilgængelighed?
Digitaliseringsstyrelsen har lavet en informativ video med gode eksempler på, hvad tilgængelighed betyder for mennesker uden syn, farveblinde og personer med nedsat hørelse.
Der er masser af fornuft – og penge – i at lave inkluderende, tilgængelige webløsninger. Det kommer alle til gavn.
Fordele ved at arbejde med tilgængelighed
I opnår en række fordele, når jeres digitale løsninger er tilgængelige for alle:
Inklusion og ligestilling
Webtilgængelighed sikrer, at alle brugere, inklusive dem med fysiske eller kognitive udfordringer, kan få adgang til og navigere på jeres digitale platforme. Det betyder, at jeres tjenester og informationer bliver tilgængelige for alle – også for op mod de 20 % af den danske befolkning, der benytter hjælpeteknologier som tekstforstørrelse, tastaturnavigation og skærmlæsere. Ved at designe tilgængelige websteder fremmer I inklusion og ligestilling i det digitale rum.
SEO og Google-rangering
Tilgængelige websteder har en tendens til at rangere bedre på søgemaskiner som Google. Dette skyldes, at tilgængelighedsprincipper ofte overlapper med bedste praksis for SEO, som struktureret indhold og alternative tekster til billeder. Alene det, at de besøgende bliver i længere tid på hjemmesiden, kan gavne jeres placeringer, fordi det bekræfter, at brugerne har en god oplevelse på sitet.
I overholder loven
Mange lande, herunder Danmark, har en lovgivning, der stiller krav om webtilgængelighed for offentlige og visse private webløsninger. Ved at sikre, at jeres digitale løsninger er tilgængelige, undgår I juridiske problemer og potentielle bøder. Desuden sender det et positivt signal om, at I tager ansvar og følger gældende lovgivning.
Bedre brugeroplevelse
Webtilgængelighed forbedrer den samlede brugeroplevelse for alle brugere. Funktioner som klar navigation, tydelige skrifttyper og god kontrast er ikke kun til gavn for personer med handicap, men forbedrer også oplevelsen for andre brugere, hvilket kan føre til længere besøg og lavere afvisningsprocent.
Styrket internationalisering
Særligt hvis I overvejer at ekspandere til udlandet, er det vigtigt, at I tænker internationale regler for webtilgængelighed ind tidligt. Især hvis I gerne vil sælge i USA, for amerikanske virksomheder har arbejdet med webtilgængelighed i en årrække. Det giver dem i dag en potentiel stor konkurrencefordel på det europæiske marked.
Branding
Styrk jeres brand ved at vise, at I tager social ansvarlighed seriøst og er engageret i at skabe lige muligheder for alle. Skab positive associationer til jeres brand, som inklusion og ligestilling. Desuden forbedrer en tilgængelig platform brugeroplevelsen, hvilket kan resultere i bedre kundetilfredshed og loyalitet.
Øget trafik
Ved at gøre jeres digitale løsninger tilgængelige når I ud til flere kunder, hvilket kan føre til øget trafik og potentielt højere indtægter. Op mod hver femte kunde har potentielt ikke adgang til jeres løsninger, hvis hjemmesiden ikke er tilgængelige for dem.
Medarbejdermotivation
Vi oplever, at medarbejdere motiveres af at understøtte inklusion – både på arbejdspladsen og for de kunder, som virksomheden lever af. Det er altid på grund af manglende viden om tilgængelighed, hvis man udvikler ikke-inkluderende løsninger.
I sparer tid og penge
Når flere kan betjene sig selv online, sparer I mandetimer i kundeservice. Samtidig foretrækker mange at betjene sig selv, når det passer dem i stedet for at ringe i jeres telefontid.
Her kan du se, hvilke tjenester der er omfattet af lovgivningen
Tilgængelighedsloven omfatter tilgængelighedskrav til både produkter og tjenester, der leveres til forbrugere. Her forstås en “forbruger” ifølge tilgængelighedsloven som enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når det ikke sker som led i vedkommendes erhverv. Altså gælder tilgængelighedskravene ikke for produkter og tjenester, der anvendes af personer som led i deres arbejde. Og de gælder heller ikke for handel mellem virksomheder.
Tilgængelighedsloven gælder for virksomheder, som handler med følgende produkter, som anvendes af forbrugere:
- Computere, tablets og smartphones
- Betalingsterminaler
- Selvbetjeningsterminaler, f.eks. billetautomater og automater til check-in
- Pengeautomater
- Routere og modemmer
- E-læsere
- Smart-TV og dekodere (tv-bokse)
Loven retter sig derudover imod virksomheder, der leverer disse tjenester til forbrugere:
- Tv- og streamingtjenester
- E-bøger
- E-handelstjenester
- Forbrugerorienterede banktjenester
E-handel er her forstået helt generelt som enhver tjeneste, hvor en forbruger kan foretage et køb eller indgå en aftale. Det er altså traditionelle webshops, men også forsikringsselskaber mm, hvor man kan handle online. Også NGO’er og foreninger kan blive opfattet som erhvervsdrivende og dermed være omfattet af lovgivning.
Hvor finder du info om loven og vejledninger
Generelt om kravene til tilgængelighed: Læs mere via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Generelt om tilgængelighedskravene
Produkter: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning om tilgængelighed for produkter
E-handelstjenester: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for e-handelstjenester
E-bøger: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for e-bøger
Forbrugerorienterede banktjenester: Find vejledning via dette link til Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning for banktjenester
Hvem er undtaget tilgængelighedsloven?
Det er mikrovirksomheder, som har en samlet omsætning eller balance på under 2 mio. euro årligt, og som samtidig aflønner mindre end 10 årsværk. Også B2B-virksomheder er undtaget.
Herudover kan en tjeneste undtages fra reglerne, hvis ændringerne ville kræve en uforholdsvis stor investering, eller hvis tilgængelighedskravene vil kræve en decideret ændring af tjenesten eller produktet.
Du kan se konkrete eksempler og læse mere om reglerne for at blive undtaget her på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Undtagelser fra tilgængelighedsloven
Her kan du læse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at føre tilsyn med overholdelse af tilgængelighedsloven: Tilsynsmyndigheder
Du har som ejer af et produkt / en tjeneste pligt til at indberette, hvis produktet / tjenesten ikke lever op til tilgængelighedsloven. Læs mere her: Orienteringspligt
Hvad siger tilgængelighedsloven?
For private B2C virksomheder: Læs evt. mere om loven om tilgængelighed for produkter og tjenester hos Sikkerhedsstyrelsen, som er ansvarlige for at implementere loven og føre tilsyn med overholdelse.
For offentlige myndigheder: Læs evt. mere om webtilgængelighedsloven hos Digitaliseringsstyrelsen, som er ansvarlige for at implementere loven og føre tilsyn med overholdelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er webtilgængelighed?
Webtilgængelighed handler om, at digitale løsninger kan bruges af så mange mennesker som muligt, også personer med handicap, funktionsnedsættelser eller midlertidige begrænsninger. Det gælder blandt andet mennesker, der bruger skærmlæser, tastatur, stemmestyring, forstørrelse, høj kontrast eller andre hjælpemidler.
I praksis betyder det, at hjemmesider, apps, dokumenter og selvbetjeningsløsninger skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det gør ikke kun løsningen bedre for personer med handicap. Det gør den typisk også mere brugervenlig for alle andre.
Interne ressourcer:
Eksterne ressourcer:
Hvad er webtilgængelighedsloven (Web Accessibility Directive)?
Hvad er WAD?
WAD står for Web Accessibility Directive og er EU’s direktiv om tilgængelighed på offentlige websites og mobilapps. Direktivet stiller krav om, at offentlige digitale løsninger skal være tilgængelige for alle – også mennesker med handicap og funktionsnedsættelser.
WAD bygger på standarden EN 301 549 og dermed også på WCAG-retningslinjerne for webtilgængelighed.
Hvad er webtilgængelighedsloven?
Webtilgængelighedsloven er den danske implementering af WAD. Loven gør kravene juridisk bindende i Danmark og gælder blandt andet for offentlige myndigheder, kommuner, regioner og andre offentlige organer.
Loven stiller blandt andet krav om:
- Tilgængelige websites og apps
- Overholdelse af WCAG-krav
- Offentlig tilgængelighedserklæring
- Løbende kontrol og dokumentation
Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i Danmark den 23. september 2018.
Hvordan hænger WAD og webtilgængelighedsloven sammen?
WAD er EU-direktivet, der fastlægger de overordnede krav til digital tilgængelighed i medlemslandene. Webtilgængelighedsloven er den danske lov, der omsætter direktivet til konkrete regler og krav i Danmark.
Interne ressourcer:
Webtilgængelighedsloven for offentlige myndigheder
Eksterne ressourcer:
Digitaliseringsstyrelsens information om webtilgængelighedsloven
Hvad er tilgængelighedsloven for produkter og services (European Accessibility Act)?
Hvad er EAA?
EAA står for European Accessibility Act og er EU’s tilgængelighedsdirektiv for produkter og services. Direktivet stiller krav om, at en række digitale produkter og tjenester skal være tilgængelige for mennesker med handicap og funktionsnedsættelser.
EAA omfatter blandt andet:
- E-handel og webshops
- Banker og betalingstjenester
- Billet- og bookingsystemer
- Computere, smartphones og selvbetjeningsløsninger
- E-bøger og digitale medietjenester
Direktivet trådte i kraft i EU den 28. juni 2025.
Hvad er tilgængelighedsloven for produkter og services?
I Danmark er EAA implementeret gennem Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Loven gør EU-kravene juridisk bindende for virksomheder, der tilbyder de produkter og services, som er omfattet af reglerne.
Loven stiller blandt andet krav om:
- Tilgængelige digitale brugeroplevelser
- Kompatibilitet med hjælpeteknologier
- Klar og forståelig information
- Overholdelse af standarder som EN 301 549 og WCAG
Hvordan hænger EAA og den danske lov sammen?
EAA er EU-direktivet, der fastlægger de fælles tilgængelighedskrav i Europa. Den danske tilgængelighedslov for produkter og services omsætter direktivet til konkrete regler i Danmark.
Interne ressourcer:
Tilgængelighedsloven for produkter og tjenester
Eksterne ressourcer:
Sikkerhedsstyrelsens information om tilgængelighedsloven for produkter og tjenester
Hvad er EN 301 549?
EN 301 549 er den harmoniserede europæiske standard for tilgængelighedskrav til ICT-produkter og -tjenester (Informations- og kommunikationsteknologi).
Den bruges blandt andet til at vurdere, om websteder, mobilapplikationer, dokumenter, produkter mm lever op til lovgivningen.
Standarden omfatter mere end klassisk webindhold. Den indeholder også krav til blandt andet software, dokumenter, brugergrænseflader, tovejskommunikation, video, dokumentation og support.
I Danmark er lovgivningen baseret på:
- For offentlige myndigheder (webtilgængelighedsloven): Her baseres loven på den gældende version 3.2.1 af EN 301 549 standarden – du finder standarden her (PDF dokument på engelsk): EN 301 549 v3.2.1. Denne version af standarden omfatter WCAG 2.1.
- For private virksomheder (tilgængelighedsloven for produkter og tjenester): Her baseres loven på den kommende version 4.1.0 af EN 301 549 standarden – du finder en ”draft” udgave af den her (PDF dokument på engelsk): EN 301 549 v4.1.0. Denne version af standarden vil udover WCAG 2.1 også omfatte de ekstra krav i WCAG 2.2
Interne ressourcer:
Læs mere om loven for offentlige myndigheder her:
Webtilgængelighedsloven for offentlige myndigheder
Læs mere om loven for private virksomheder her:
Tilgængelighedsloven for produkter og tjenester
Eksterne ressourcer:
- Offentlige myndigheder: Digitaliseringsstyrelsens info om den tekniske standard
- Private virksomheder: Sikkerhedsstyrelsens info om kravene i loven
Hvad er WCAG?
WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines. Det er de internationale retningslinjer, der beskriver, hvordan webindhold gøres mere tilgængeligt for personer med forskellige typer funktionsnedsættelser, herunder blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede, mennesker med nedsat indlæringsevne, begrænset bevægelighed, talefunktionsnedsættelse og fotosensitivitet samt mennesker med kombinationer heraf, og mennesker med indlæringsmæssige og kognitive funktionsnedsættelser.
WCAG består af en række testbare succeskriterier. De bruges både af designere, udviklere, testere og myndigheder som fælles reference, når man vurderer, om en digital løsning er tilgængelig.
WCAG er opdelt i 4 forskellige vejledningsniveauer: Principper, Retningslinjer, Succeskriterier, Teknikker. Her er al den information, du har brug for til at forstå, hvad webtilgængelighedskravene betyder, og hvordan du sikrer dig, at du overholder disse.
Skal jeg følge WCAG 2.1 eller WCAG 2.2?
Som udgangspunkt bør I arbejde efter den nyeste stabile version, WCAG 2.2, når I udvikler eller forbedrer en løsning. WCAG 2.2 bygger videre på WCAG 2.0 og 2.1, og indhold der overholder WCAG 2.2, overholder som udgangspunkt også WCAG 2.0 og 2.1 på samme niveau. W3C anbefaler også at bruge den nyeste version for at gøre arbejdet mere fremtidssikkert.
Lovgivningen kan dog henvise til en bestemt version via den harmoniserede standard EN 301 549.
- Webtilgængelighedsloven for offentlige websteder og mobilapplikationer i Danmark: Her udgangspunktet EN 301 549 v.3.2.1, som blandt andet henviser direkte til WCAG 2.1 i kapitel 9, 10 og 11.
- Tilgængelighedsloven for private produkter og tjenester: Her er udgangspunktet EN 301 549 v.4.1.0 – kommende revideret udgave, der vil referere til WCAG 2.2.
Eksterne ressourcer:
W3C – sammenligning mellem WCAG 2.2 og 2.1
Hvad er forskellen på WCAG-niveau A, AA og AAA?
WCAG er opdelt i tre niveauer: A, AA og AAA.
- Niveau A er minimumsniveauet.
- Niveau AA indeholder både A- og AA-krav og er det niveau, mange organisationer arbejder efter.
- Niveau AAA er det højeste niveau og indeholder også A- og AA-krav, men er ikke altid realistisk eller relevant at kræve for alt indhold.
I praksis vil de fleste lovkrav og indkøbskrav tage udgangspunkt i niveau A og AA.
AAA kan stadig være relevant som kvalitetsmål på udvalgte områder, for eksempel tydeligere hjælpetekster, bedre læsbarhed eller ekstra støtte til brugere med kognitive udfordringer.
Den europæiske og dermed den danske lovgivning omfatter WCAG niveau AA. Det gælder både webtilgængelighedsloven for offentlige myndigheder og tilgængelighedsloven for private produkter og tjenester.
Eksterne ressourcer:
https://www.w3.org/WAI/WCAG2AA-Conformance
Gratis test af din webtilgængelighed
Overholder jeres hjemmeside loven? Det kan vi give dig svaret på ved at lave en hurtig og effektiv tilgængelighedstest for dig.
Se et udvalg af vores cases
Vi rykkede hurtigere på webtilgængelighed på 3-4 måneder, end vi havde gjort i de foregående 2 år
“Vores udgangspunkt var, at vi skulle overholde loven. Men det blev hurtigt tydeligt for os, hvor mange brugere, der er omfattet af loven. Det er jo ikke ”kun” handikappede, men en stor gruppe af personer med f.eks. en midlertidig eller aldersbetinget funktionsnedsættelse. Det forlyder, at det er op mod 20% af befolkningen.”
Online supermarked er nu åbent for alle
Som Danmarks største onlinesupermarked vil vi selvfølgelig gerne tage et socialt ansvar. Samtidig er vores fokus på friktionsfrit indkøb rykket helt ind i centrum af vores nye forretningsstrategi, så vi i de kommende år kommer til at gøre det endnu nemmere for alle at handle hos os”.
Så nu har vi ændret hele motoren bag, så tilgængeligheden fremover er tænkt ind fra start. Ikke noget, vi tænker ind til sidst. Og det er blevet meget nemmere for os selv at lave ændringer løbende.
Webtilgængelig e-handel med jem & fix
For jem & fix lå det lige til “højrebenet” at gå engageret ind i at skabe en tilgængelig webshop, der tilgodeser alle deres kundegrupper – også kunder med en funktionsnedsættelse. jem & fix er drevet af deres CSR profil samt et generelt ønske om at stille alle lige i den digitale verden.
Samarbejdet med Inqlude IT gav konstruktiv fokus på tilgængeligheden, og teamet hos jem & fix fik et solidt kompetenceløft, der har gjort dem i stand til at arbejde selvstændigt med sikring af webtilgængeligheden i deres webshop til gavn for alle kundegrupper.