Tilgængelighedsydelser til alle formål
Se vores produkter og løsninger
I vores optik er webtilgængelighed en helt grundlæggende del af webdesign og digital kommunikation. Det sikrer, at din virksomheds digitale tilstedeværelse er tilgængelig for alle og dine kunder får en god brugeroplevelse, når de besøger jeres digitale sider.
Vores konsulenter er eksperter i at sikre webtilgængelighed, og vi er særligt uddannet i at teste websteder, apps, selvbetjeningsløsninger og webshops. Vi er også trænet i at gennemgå dokumenter af forskellige typer for at sikre, at de kan læses og tilgås af alle.
Vi har stor forståelse for, at planer kan blive ændret – især i IT-udviklingsprojekter. Derfor er vi fleksible i vores samarbejde, så der er plads til at kunne rykke opgaverne rundt i løbet af projektet.
Vi tilbyder nedenstående løsninger, og du skal være velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil have en indledende snak om processen.
Få hjælp til at gøre dine websteder, selvbetjeningsløsninger og apps tilgængelige
Verifikationstest - test dit websted, app eller selvbetjeningsløsning
Er du usikker på, om dit websted eller din applikation overholder alle tilgængelighedsstandarder? Vi kan udføre en verifikationstest for dig, så du kan få svaret.
Agil tilgængelighedstest - få tilgængelighed med fra start i dit udviklingsprojekt
I gang med et udviklingsprojekt? Få løbende rådgivning om webtilgængelighed, således at dit nye digitale projekt kommer godt fra start.
Gør dine dokumenter tilgængelige for alle
Workshop - er dine dokumenter tilgængelige? Få svaret her
Er du sikker på, at alle webbrugere kan læse dine dokumenter? Vi tester dine dokumenter for dig og sikrer, at du overholder alle tilgængelighedskriterier.
Vi laver en helt individuel workshop for dig og dine kolleger, hvor vi tager udgangspunkt i de problemstillinger, I har i jeres dokumenter.
Tilgængeliggørelse af dokumenter
Få vores konsulenter med hele vejen igennem, når du gør dine dokumenter tilgængelige. Vi yder løbende rådgivning om webtilgængelighed i dokumenter.
Og vi laver dokumenterne tilgængelige for dig, hvis du har brug for det.
Gratis test af din webtilgængelighed
Overholder jeres hjemmeside loven? Det kan vi give dig svaret på ved at lave en hurtig og effektiv tilgængelighedstest for dig.
Se et udvalg af vores cases
Vi rykkede hurtigere på webtilgængelighed på 3-4 måneder, end vi havde gjort i de foregående 2 år
“Vores udgangspunkt var, at vi skulle overholde loven. Men det blev hurtigt tydeligt for os, hvor mange brugere, der er omfattet af loven. Det er jo ikke ”kun” handikappede, men en stor gruppe af personer med f.eks. en midlertidig eller aldersbetinget funktionsnedsættelse. Det forlyder, at det er op mod 20% af befolkningen.”
Online supermarked er nu åbent for alle
Som Danmarks største onlinesupermarked vil vi selvfølgelig gerne tage et socialt ansvar. Samtidig er vores fokus på friktionsfrit indkøb rykket helt ind i centrum af vores nye forretningsstrategi, så vi i de kommende år kommer til at gøre det endnu nemmere for alle at handle hos os”.
Så nu har vi ændret hele motoren bag, så tilgængeligheden fremover er tænkt ind fra start. Ikke noget, vi tænker ind til sidst. Og det er blevet meget nemmere for os selv at lave ændringer løbende.
Webtilgængelig e-handel med jem & fix
For jem & fix lå det lige til “højrebenet” at gå engageret ind i at skabe en tilgængelig webshop, der tilgodeser alle deres kundegrupper – også kunder med en funktionsnedsættelse. jem & fix er drevet af deres CSR profil samt et generelt ønske om at stille alle lige i den digitale verden.
Samarbejdet med Inqlude IT gav konstruktiv fokus på tilgængeligheden, og teamet hos jem & fix fik et solidt kompetenceløft, der har gjort dem i stand til at arbejde selvstændigt med sikring af webtilgængeligheden i deres webshop til gavn for alle kundegrupper.