Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning satser på webtilgængelighed
Kommunalt site fik hjælp til webtilgængelighed.
Baggrund
Aalborg Forsyning har ikke selv kompetencerne in house og søgte efter partner, der kunne hjælpe med at få lavet test og give rådgivning om tilgængelighed. De var opmærksomme på, at det ikke er nok at anvende automatiske testværktøjer, som kun finder en lille del af de tilgængelighedsproblemer, der kan være i en løsning. De fandt via nettet frem til Inklusio og Inqlude IT, som har løst opgaven i fællesskab. Inklusio har stået for rådgivning og kompetenceopbygning, mens Inqlude IT har stået for det konkrete testarbejde. Opgaven blev løst i efteråret 2022.
Hvorfor er tilgængelighed vigtigt i denne konkrete case?
Det er ikke kun på grund af lovgivningen. Aalborg Forsyning er tæt knyttet til Aalborg Kommune og forpligtede til at arbejde med tilgængelighed. De ser også en økonomisk fordel i at arbejde med tilgængelighed. Jo flere kunder, der kan benytte sig af de forskellige selvbetjeningsløsninger, som Aalborg Forsyning tilbyder, jo mere effektiv support kan de tilbyde på f.eks. telefonen.
Fremadrettet har Aalborg Forsyning fokus på tilgængelighed fra starten af projekterne. De har kravene om tilgængelighed med i kontrakterne. Leverandørerne skal redegøre for, hvordan de sikrer webtilgængelighed i den løsning, de byder ind med.
De er blandt andet på vej med en ny platform til affaldshåndtering, hvor leverandøren er blevet stillet krav om webtilgængelighed.
Hvad gjorde vi for kunden?
I denne fase af samarbejdet var målet at få lavet baseline for en række eksisterende løsninger. At få en oversigt over i hvor høj grad, løsningerne overholder tilgængelighedskravene, og hvilke udfordringer, der er i de forskellige løsninger. Projektet omfattede tilgængelighedstest og rådgivning for i alt 11 løsninger som f.eks.:
Selvbetjeningsløsninger fra tredjepart
- Hjemmesider målrettet kunderne
- Intranet
- App med forbrugsdata
- Brevskabeloner til digital post
For alle løsninger blev der gennemført en fuld tilgængelighedstest efter samme metode som den officielle metode, der anvendes til monitorering af offentlige myndigheders webløsninger og apps.
Tilgængelighedstesten blev dokumenteret i en detaljeret og letforståelig testrapport med beskrivelse af problemer og anvisning af løsninger.
Der blev afholdt workshop, hvor Aalborg Forsyning fik en detaljeret gennemgang af fundene og fik konkret anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden i de enkelte løsninger.
Hvad fik kunden ud af det?
Hos Inqlude IT lægger vi stor vægt på god kvalitet i projektledelse, leverancer og overdragelse, så kunden kan føle sig tryg hele vejen igennem.
”I overdragelsen af testrapporterne sørger vi altid for, at kunden får et godt overblik og gode svar på deres spørgsmål. Det skal være nemt at skelne mellem de problemer, der har at gøre med redaktører, og de problemer, der skal placeres hos udviklerne af de forskellige løsninger. Vi giver gode input til prioritering af problemerne og opfordrer til, at rettelser bliver planlagt ind i kommende releases. Det har jeg god fornemmelse for, at Aalborg Forsyning prioriterer – særligt i forbindelse med eksterne løsninger,” fortæller Orla Pedersen fra Inqlude IT.
Aalborg Forsyning fik også gennemgået skabeloner til brug for Digital Post. Breve, der sendes til borgere i Digital Post, skal overholde webtilgængelighedsloven pr. 1.7.2023. De fik hjælp til, hvordan de selv kan teste dokumenter for tilgængelighed.
Kompetencer indenfor tilgængelighed? Aalborg Forsyning har fået god indsigt i tilgængelighed, men erkender også, at de har behov for et generelt kompetenceløft indenfor områderne:
- At kunne evaluere / teste selv
- At kunne skrive tilgængelighedserklæringer selv
- Aalborg Forsyning har derfor gennemført kurser i webtilgængelighed for webredaktører og designere.
Aalborg Forsyning anerkender, at sikring af tilgængelighed er en løbende proces, og de forventer, at der skal laves løbende kontrol af tilgængeligheden.
Aalborg Forsyning har bl.a. benyttet sig af vores verifikationstest af websteder og apps. Aalborg Forsyning fik også gennemgået deres skabeloner til brug for digital post til borgere via vores kompetencer indenfor tilgængelighed for dokumenter.
Kundeudtalelse
Kunne du tænke dig en lignende løsning?
Det har Aalborg Forsyning fået lavet
Verifikationstest af websted, selvbetjeningsløsninger og intranet
Undervisning i tilgængelighed
Hvordan de kan teste selv
Hvordan man skriver tilgængelighedserklæringer
Hvordan man laver tilgængeligt indhold
Test af mobilapplikation
Mobilapplikation med forbrugsdata