Verifikationstest

Websteder, selvbetjeningsløsninger og apps

Opfylder dine digitale løsninger alle krav til webtilgængelighed?

Få svaret med en verifikationstest

Der er en del krav til webtilgængelighed – men mange ved ikke, hvor de skal starte.

Hvis du bestiller en verifikationstest, kan du få bekræftet, om din løsning opfylder alle de krav, der gør, at løsningen er tilgængelig for alle. Finder vi problemer undervejs i processen, får du vejledning til at løse dem. Gentest af rettelserne er selvfølgelig inkluderet i prisen.

Du kan til enhver tid få testet dine løsninger. Vores specialister er særligt trænede i at teste produkter med samme grundighed, som når offentlige myndigheders løsninger testes. Vi arbejder bl.a. for Digitaliseringsstyrelsen – læs mere om, hvordan vi monitorerer tilgængelighed her.

Vi anbefaler som regel, at du sørger for at få verificeret dine løsninger så tidligt som muligt i i din udviklingsproces. Vi tilbyder her en løsning, hvor du kan have os med hele vejen igennem – lige fra start til lancering af din nye digitale løsning.

Det får du med en verifikationstest

  • Du får en præcis baseline for, hvorvidt din løsning overholder alle krav til webtilgængelighed.
  • Du kan bruge rapporten som dokumentation for tilgængeligheden i din løsning.
  • Du kan bruge rapporten som grundlag for at planlægge, hvordan du forbedrer webtilgængeligheden.
  • Du kan bruge rapporten som redskab i planlægning og kommunikation med din leverandør om rettelse af de fundne tilgængelighedsproblemer.
  • Vi sikrer, at dine udviklere og leverandører får den rigtige tekniske rådgivning til forbedring af webtilgængeligheden.

Hvem er testen relevant for?

Du kan få gavn af en agil tilgængelighedstest, hvis du er en:

  • En offentlig myndighed
  • Webshop-ejer
  • Et forsikringsselskab eller et pensionsselskab med selvbetjeningsløsninger
  • En bankvirksomhed
  • En organisation eller virksomhed, der tilbyder online services og selvbetjeningsløsninger

Hvordan fungerer det?

Vi udvælger fokus

Vi udvælger i samarbejde med dig de sider i din løsning, der sikrer, at vi får testet alle forskellige typer af komponenter og alle typer indhold - således at vi kommer hele vejen rundt om din løsning.

Monitorering

Testen gennemføres efter samme metode og med samme grundighed som den officielle monitorering af offentlige myndigheders løsninger. Vi udregner en tilgængelighedsscore.

Tilgængelighedstest

Vi gennemfører en fuld tilgængelighedstest for alle de krav, der er omfattet af lovgivningen. Vi anvender manuelle tests kombineret med automatiske testværktøjer.

Testrapport

Testresultaterne dokumenteres i en letforståelig testrapport. Vi afholder et overdragelses- / rådgivningsmøde med jer og jeres leverandør. Her får I den tekniske rådgivning, der er nødvendig for, at I kan rette de problemer, der er beskrevet i tilgængelighedsrapporterne.

Gentest

Det er helt almindeligt, at vi skal gennemgå flere testrunder. Når I og jeres leverandør har fået rettet løsningerne, er det en del af løsningen, at vi derefter gentester rettelserne, så vi sikrer, at vi kommer helt i mål med opfyldelse af kravene til webtilgængelighed.

Hvad koster en verifikationstest?

Pakkepris - web

For et mellemstort / stort websted: 46.500,- For mindre løsninger udregnes en speciel pris (Hvis man kan teste løsningen ud fra 7-10 sider, er det ca. ½ pris af ovennævnte)

Pakkepris - app

For en app af normal kompleksitet: 22.500,-

Når din løsning overgår til drift

Vælg et abonnement

Hvis du ved, at dit websted eller din app gennemgår mange løbende ændringer, og at du derfor skal være opmærksom på, om I fortsat opfylder alle krav til webtilgængelighed – så kan du med fordel vælge en abonnementsløsning hos os.

Det får du med et abonnement

Du får løbende testet, om der er sket ændringer i tilgængeligheden i din løsning. Vi laver ny kontrol ved større versionsskift. Ellers overvåger vi din løsning og gennefører løbende verifikationstest.

Så meget koster et abonnement pr. år

For et mellemstort / stort websted: 30.000,-.

For mindre løsninger udregnes en speciel pris (Hvis man kan teste løsningen ud fra 7-10 sider, er det ca. ½ pris af ovennævnte)

For en app af normal kompleksitet: 16.500,-.

Vælg en klippekortsløsning

Hvis du har brug for hjælp og rådgivning efter behov kan du tilkøbe et klippekort med teknisk rådgivning.

Det får du med et klippekort

Du får et klippekort, så du kan kontakte os og få hjælp til alt vedrørende test af tilgængelighed i din løsning.

Det kan være konkrete testopgaver eller teknisk rådgivning til udbedring af tilgængelighedsproblemer i din løsning.

Så meget koster et klippekort

Kr. 700,- pr time med mulighed for mængderabat:

5% ved mere end 25 timer
10% ved mere end 50 timer
15% ved mere end 75 timer