Hos Gartnernes Forsikring er forsikring for alle. Det rimer rigtig godt på webtilgængelighed.
Allerede fra juni 2025 – altså næste år – skal alle digitale løsninger, hvor kunder kan indgå aftaler online, overholde loven om tilgængelighed for produkter og ydelser.
Loven skal sikre, at alle på lige vilkår kan anvende de digitale løsninger. Det gælder også personer, som har en funktionsnedsættelse. Det kan være personer med et handicap eller personer med en varig eller midlertidig funktionsnedsættelse.
Gartnernes Forsikring ønsker at være på forkant med denne lovgivning og sikre, at deres digitale løsninger kan anvendes af alle. Allerede i 2023 begyndte de derfor at forberede sig på loven.
Lene Harvig, Marketing- og kommunikationsansvarlig hos Gartnernes Forsikring, kontaktede derfor os hos Inqlude IT for at få lavet en vurdering af tilgængeligheden af deres websted.
Vi løste opgaven på følgende måde
- Vi gennemførte en dybdegående test af udvalgte sider i deres webløsning for at etablere en baseline for Gartnernes Forsikrings overholdelse af standarden, der ligger til grund for lovgivningen.
- Alt blev dokumenteret i en detaljeret rapport med beskrivelse af problemer og skærmklip af de elementer, der gav problemerne.
- Testrapporten blev gennemgået på et online møde med Gartnernes Forsikring og deres leverandør, TypoConsult. Her fik udviklere og indholdsansvarlige forståelse for problemer, og hvad disse betyder for de forskellige brugergrupper. Og de fik forslag til udbedring af problemerne.
- I perioden med rettelser havde vi et fint samarbejde med udviklerne hos TypoConsult, som havde direkte adgang til rådgivning fra vores specialister.
- Senest har vi gentestet de gennemførte rettelser for at følge tilgængeligheden helt til dørs.
Resultatet er blevet supergodt. Stort set alle problemer er udbedrede. Dog er der fortsat nogle udfordringer med nogle af de 3. partsløsninger, de anvender på hjemmesiden, som f.eks. cookieløsning, ”Vind en bio tur” og chat løsning. I en senere blog vil vi beskrive nogle af de ændringer, der er foretaget på webstedet. Og vi vil give nogle gode råd til, hvordan man skal forholde sig til 3.parts løsninger.
Som en sidste ting bad Gartnernes Forsikring os om at tjekke deres forsikringsbetingelser igennem for tilgængelighed. Disse er udarbejdet i Word og ligger på hjemmesiden i PDF-format. Disse skal selvfølgelig også være tilgængelige. Der viste sig en del problemer med disse dokumenter. Disse blev løst ved at tilpasse Word skabelonerne, så der ved eksport til PDF er styr på tilgængeligheden. Tilgængelige dokumenter er et helt kapitel for sig selv – det vil vi give nogle eksempler på i kommende blogindlæg.
Funktionsnedsættelser: Det kan være en varig eller en midlertidig funktionsnedsættelse. Funktionsnedsættelser kan blandt andet være nedsat syn eller blindhed, nedsat hørelse eller døvhed, bevægelseshandicap, kognitive udfordringer som autisme, ordblindhed, ADHD mm.
EU vurderer, at 1 ud af 4 personer har en funktionsnedsættelse, der kan give udfordringer i forbindelse med digitale løsninger, der ikke overholder loven om tilgængelighed. Det er f.eks. en markant del af ældre mennesker, der har behov for større tekster, gode kontraster og mulighed for zoom, for bruge løsningerne. Se mere info her (på engelsk): Personer med funktionsnedsættelse i EU.
Du kan læse mere om loven her: Lov om tilgængelighed for produkter og ydelser.
Inqlude IT er en privat, nonprofit virksomhed, der i dagligdagen arbejder for digital inklusion – sikring af, at digitale løsninger kan anvendes af alle. Vi er bl.a. på 4. år Digitaliseringsstyrelsens leverandør af tilgængelighedstest af websteder, selvbetjeningsløsninger, mobilapplikationer og dokumenter.
Vi tilbyder et gratis tjek af jeres tilgængelighed. Du klikker blot ind på denne side og skriver dine oplysninger: Gratis tjek af tilgængelighed.
Læse hele casen for Gartnernes Forsikring her: Case – Gartnernes Forsikring.