Gør din digitale løsning til en inkluderende oplevelse
Inqlude IT er en nordjysk virksomhed, som arbejder for at skabe digitale løsninger, der er tilgængelige for alle. Vi er specialister i at teste og implementere webtilgængelighed på websteder, apps, selvbetjeningsløsninger og webshops for både private og offentlige virksomheder.
Det er vores vision, at alle skal kunne navigere i den digitale verden, hvis de ønsker det. Op mod 20 procent af den danske befolkning oplever udfordringer med digital tilgængelighed. Vi mener, det er vores fælles ansvar, at ingen bliver efterladt i den digitale udvikling, og vi stræber efter at skabe inkluderende løsninger, der giver personlig frihed og muliggør aktiv digital deltagelse for alle i samfundet. Webtilgængelighed bør efter vores mening derfor indgå helt på linje med brugervenlighed i design og udvikling af websteder, selvbetjeningsløsninger og mobilapplikationer.
Eksperter i webtilgængelighed
Inqlude IT skiller sig ud fra andre virksomheder ved, at mange af vores medarbejdere befinder sig på forskellige steder på autismespektret. Dette er en stor fordel for os, når vi arbejder med webtilgængelighed, fordi vores medarbejdere har en enestående evne til at fokusere på systematik, præcision og detaljer. Vores team er specialiseret i at teste webtilgængelighed, en opgave der passer perfekt til vores medarbejderes spidskompetencer og særinteresser.
Konsulenterne hos Inqlude IT er kendetegnet ved deres veludviklede kvalitetssans. Opgaver løses til punkt og prikke, og de arbejder detalje orienteret, så de finder fejl, som andre let kunne overse. De har en god evne til at sætte sig ind i komplekst stof, når det fanger deres interesse. Så når vores medarbejdere sætter sig ind i et emne, så er det 100% – ikke overfladisk. Hvis man er ekspert, så er man ekspert.
Denne unikke tilgang gør os til en førende aktør inden for webtilgængelighed, hvor vores styrker i systematik og detalje fokus sikrer, at vores løsninger er både grundige og pålidelige.
Læs mere:
Er din IT-konsulent autist? Sådan får I det optimale ud af et samarbejde
Derfor skal du arbejde med Inqlude IT
Nonprofit
Vi er en privat nonprofit virksomhed, der arbejder for digital inklusion, og vi tilbyder gode priser og fastpris garanti.
Læring
Vi sikrer, at du og din leverandør får tilgængelighed ind under huden ved at samarbejde med os. Læring for jer er vigtigt for os.
Eksperter
Vi arbejder kun med webtilgængelighed og er førende eksperter i test indenfor området.
Ansvar
Vores dygtige medarbejdere med særlige kompetencer er alle sammen ansat på særlige vilkår, der passer til den enkelte
Mød os
Anton Thorsson
Konsulent i test af webtilgængelighed og usability for web og apps. Tilgængelige dokumenter i InDesign, PDF, Word og øvrige Office produkter. Kurser, workshops og teknisk rådgivning.
Brian Frost
Konsulent / testspecialist med speciale i webtilgængelighed og tilgængelige dokumenter.
Christian Lund
Konsulent / testspecialist med speciale i webtilgængelighed og tilgængelige dokumenter.
Henrik Vestergaard Simonsen
Konsulent / testspecialist med speciale i webtilgængelighed, tilgængelige dokumenter og usability.
En arbejdsplads der rummer alle
Inqlude IT handler ikke kun om at levere gode løsninger inden for webtilgængelighed, men også om at skabe en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere på autismespektret trives og kan yde deres bedste. Det vigtigt for os at skabe et arbejdsklima, der rummer vores ansatte, og gør, at de kan have et arbejdsliv, der hænger sammen. Vi er stolte af, at mange af vores ansatte er ansat i fleksjob og arbejder mellem 12-25 timer om ugen. De arbejder målrettet og effektivt, så de kan nå lige så meget som fuldtidsansatte på en hel dag. For at sikre en god arbejdsoplevelse sørger vores ledelse for en klar struktur og forudsigelighed på arbejdspladsen. Vi prioriterer tydelig planlægning, præcis prioritering og forventningsafstemning i forhold til opgaverne. Dette skaber et miljø, hvor alle ved, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Det bidrager alt sammen til et produktivt og positivt arbejdsklima.