Indledning

I en verden, hvor digital tilstedeværelse er uundværlig, er webtilgængelighed blevet et afgørende aspekt for virksomheder globalt. Webtilgængelighed sikrer, at alle brugere, uanset fysiske eller kognitive begrænsninger, har lige adgang til information og funktioner på internettet. Dette blogindlæg vil dykke ned i lovgivningen om webtilgængelighed i både EU og USA og belyse vigtigheden af at overholde disse for at undgå potentielle konsekvenser. Det er særligt relevant for danske virksomhedsejere, der overvejer at ekspandere til udlandet.

Lovgivningen overordnet set

Tilgængelighedsloven dækker et bredt spektrum af krav til digitale tjenester, som sikrer, at produkter og tjenester på det private marked er tilgængelige for personer med handicap. Dette omfatter visuelle, auditive, motoriske og kognitive begrænsninger. Overholdelse af disse love er ikke kun et spørgsmål om juridisk ansvar, men også et udtryk for virksomheders sociale ansvar og engagement i at bygge et inkluderende digitalt samfund.

EU Lovgivning

The European Accessibility Act (EAA) blev vedtaget i 2019. Formålet er kort beskrevet:

“The European Accessibility Act (EAA) mandates that a range of products and services, including many types of online experiences such as e-commerce websites and mobile apps, are accessible to people with disabilities.”

I Danmark blev loven vedtaget i 2022 som “Tilgængelighedsloven for produkter og tjenester”. Løsninger indenfor disse områder skal overholde loven senest 28. juni 2025 – ja, det er faktisk allerede om ca. et år.

Du kan læse mere om loven på Retsinformation: private tjenester og produkter.

Amerikansk lovgivning

I USA håndhæves lovgivningen om webtilgængelighed primært gennem Americans with Disabilities Act (ADA), Titel III og afsnit 508 i Rehabilitation Act fra 1973. ADA kræver, at websteder, der fungerer som offentlige faciliteter, er tilgængelige, mens afsnit 508 pålægger føderale agenturer at sikre, at deres elektroniske indhold og informationsteknologi er webtilgængeligt. I de senere år har mange stater dog vedtaget deres egne love vedrørende webtilgængelighed.

Guidelines (WCAG)

Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) er de mest udbredte retningslinjer for webtilgængelighed globalt. Disse retningslinjer er udviklet af World Wide Web Consortium (W3C) og dækker en bred vifte af retningslinjer for at gøre web indhold mere tilgængeligt. Både EAA og ADA baserer lovgivningen på WGAC retningslinjerne.

WCAG 2.2 har i alt 13 retningslinjer og er baseret på de fire principper P.O.U.R.:

• Perceivable (opfattelig)
• Operable (operationel)
• Understandable (Forståelig)
• Robust (robust)

Hver retningslinje har testbare succeskriterier. Disse succeskriterier er opdelt i tre niveauer: A, AA og AAA.

Det er succeskriterierne, der bestemmer “overensstemmelse” med WCAG. Med andre ord skal indholdet opfylde succeskriterierne for at opfylde WCAG retningslinjerne.

Læs mere om WCAG retningslinerne hos W3C: WCAG på dansk.

Konsekvenser ved ikke at overholde lovgivningen

Ser vi ud over de danske landegrænser, kan manglende overholdelse af tilgængelighedsloven have alvorlige konsekvenser for virksomheder, herunder juridiske sagsanlæg, bøder og alvorlige skader på virksomhedens omdømme. Derudover risikerer virksomheder at miste potentielle kunder, der ikke kan få adgang til deres tjenester på grund af tilgængelighedsbarrierer.

I Danmark gives der for nuværende udelukkende påbud til offentlige myndigheders manglende overholdelse, indtil 2025 hvor loven vedrørende produkter og tjenester på det private marked træder i kraft. Her åbnes der for sanktioner som bødestraf og påbud om at tage sit produkt / tjeneste af det europæiske marked.

I Irland tager de mere drastiske midler i brug. Faktisk kan ledelsen i virksomheden ende med at betale bøder på op til 60.000 euro eller straffes med fængsel på op til 18 måneder. (Kilde – Irsk implementering af lovgivningen).

I USA er det ligeledes vigtigt at sikre, at webtilgængeligheden lever op til lovgivningen, hvis du overvejer at skalere din forretning. Bødestraffen starter ved 75.000 dollars for én enkelt overtrædelse af ADA. Beløbet kan stige til 150.000 dollars alt efter omfang. (Kilde – AccessiBe).

Det understreger vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i lovgivningen i de forskellige lande både i EU og USA, da både omfang og strafferamme varierer.

Hvorfor skal du have styr på webtilgængeligheden

For danske virksomhedsejere, der ønsker at ekspandere til udlandet, er det afgørende at forstå og implementere webtilgængelighed i deres digitale strategi.

Tilgængelighed bliver en vigtig konkurrenceparameter. F.eks. har amerikanske virksomheder levet med tilsvarende lovgivning i en årrække, og de er meget opmærksomme på den konkurrence fordel, dette giver dem på det europæiske marked.

Konkurrencen mellem europæiske virksomheder bliver skærpet på dette område, og her har “first movers” klare konkurrencemæssige fordele.

Det handler ikke kun om at undgå hårde juridiske konsekvenser, men også om at vise et engagement i et inkluderende digitalt miljø. De fleste virksomheder er optagede af det image, de har i det offentlige rum. Her er webtilgængelighed en vigtig parameter.

Og så er webtilgængelighed også med til at understøtte forretningen: Det er store grupper af potentielle kunder, man kan tiltrække, det giver gode point i SEO, det giver bedre og mere brugbare digitale løsninger for bare at nævne nogle få.

Hvilke produkter og tjenester er omfattet af lovgivningen?

Hos sikkerhedsstyrelsen kan man læse, at det drejer sig om følgende produkter og tjenester:

• Computere, tablets og smartphones m.v. samt operativsystemer
• Betalingsterminaler fx i supermarkeder
• Pengeautomater
• Billetautomater fx ved køb af togbillet
• Selvbetjeningsautomater til check-in, fx i lufthavne
• Interaktive informationsskærme
• Routere, modemmer m.v., som bruges til at få adgang til fx internettet
• Tv-modtagerbokse m.v., som bruges til få adgang til fx tv og streamingtjenester
• E-bogslæsere
• Elektroniske kommunikationstjenester, fx tjenester, som giver adgang til internettet
• Websteder, online- og mobilapplikationer m.v. som giver adgang til fx streamingtjenester
• Rejseinformation via websteder, apps, elektroniske billetter, informationsskærme og interaktive terminaler
• Banktjenester, bl.a. kreditaftaler, investeringsservice, betalingskonti, betalingstjenester og elektroniske penge
• E-bøger og software
• E-handelstjenester til onlinesalg til forbrugere
• Alarmkommunikation til 1-1-2